Velkommen
Velkommen til Vordingborg Taekwondo klub.
Vi har to hold i klubben på nuværende tidspunkt
Unge - Voksen 9-99 år som træner mandag og onsdag fra kl. 18.30 – 20.00.
.Kids 3 - 8 år som træner lørdag fra kl 09.30 til 10.30 undtagen første lørdag i måneden.
Vi træner i hallen på Vordingborg Kaserne.
Kontakt os på mobil ring eller skriv på 22118303 hvis du ønsker en prøvetime. Du kan også kontakte os på mail eller facebook.
Taekwondo er koreansk kampkunst, man kan sige at den indeholder 3 discipliner teknik, selvforsvar og kamp. Teknik er hvordan man udfører sine spark-slag og blokeringer, selvforsvar er hvordan man bruger sine teknikker i selvforsvar og i kamp kæmper vi med hinanden og ikke mod hinanden. Udover det træner vi fysikken og vores holdning over for andre mennesker. Vi har en streng disciplin under træning.
Det skal pointeres at man skal have en ren straffeattest for at dyrke Taekwondo. I Taekwondo lærer man at slå og sparke mod vitale punkter. Det er derfor vigtigt at vi ikke bare går rundt og sparker og slår på vores omgivelser.
Vi er en klub der lægger vægt på at der skal være plads til alle, god eller ingen form spiller ingen rolle.
Seneste nyheder
Vi er glade for at byde Marcin, Oskar, Thomas og Katrine velkommen som nye trænere i klubben.
Med flere dygtige kræfter på holdet kan vi nu tilbyde endnu mere målrettet undervisning – noget der er blevet nødvendigt, nu hvor vi er blevet mange flere elever med stor niveauforskel. Samtidig får klubbens nuværende trænere bedre mulighed for at lave specialiseret træning.
Fremover vil der til de fleste træninger være tre undervisere til stede, og til nogle træninger vil man endda kunne vælge, hvad man ønsker at træne.
Fordelingen af undervisningen
Oskar og Katrine underviser børn under 11 år hver anden uge.
Marcin står for fælles opvarmning hver anden uge.
Anders underviser i stævneteknik hver anden uge.
Frank og Brian underviser i kamprelateret træning hver anden uge.
Frank, Thomas og Brian underviser i kup/dan-grader og grundteknik.
Praktisk info
Hold øje med kalenderen på klubbens hjemmeside for at følge med i planlagte træninger.
Til kamptræninger skal der medbringes udstyr.
Der indføres ikke et fast rul, da vi stadig får besøg af Michael Iversen.
Vi glæder os til at se, hvordan dette tiltag kan løfte niveauet og skabe endnu mere træningsglæde for både nye og erfarne medlemmer.
Efter en velfortjent og forhåbentlig solrig sommerferie er vi klar til at komme i gang igen – og vi glæder os til at se jer alle!
📅 Første træning er i morgen mandag d. 28-07-2025
🕒 Husk at komme senest kl 1820
📍 Vi træner i gymnastiksalen på kasernen som altid.
Uanset om du har savnet sved på panden, sparring, poomsae/taegeuk, spark på puder eller bare vores gode fællesskab, så er der masser at glæde sig til. Kom frisk, kom motiveret – og tag gerne en ven med, hvis de er nysgerrige på at prøve taekwondo! Men husk at din ven skal sende Brian en SMS på 22118303 først.
De bedste hilsner
Bestyrelsen og trænerne