Taekwondo historie
Taekwondo er en kampkunst der stammer fra Korea og tager sit udgangspunkt i buddhismen. Taekwondo blev i sin tid, helt tilbage til før vor tidsregning, brugt som selvforsvar mod dyr og fjender. Der blev udviklet systemer ”serier” af spark, slag og blokeringer for at kunne forsvare sig fra alle tænkelige sider. Dette afspejler vore dages Taekwondo.
Hvad betyder Taekwondo?
Oversat fra koreansk betyder tae at hoppe eller sparke, eller at slå med foden. Kwon betyder en næve, hovedsageligt til at slå eller ødelægge med. Do betyder kunsten eller systemet.
Taekwondo er en moderne sammenfatning af de mange kampsystemer, der fandtes i det gamle Korea. Systemet er meget kendt for dets benteknikker. I Taekwondo bruges benene i 70-80 % af kamphandlingerne. Tanken bag at anvende sparketeknikker er, at benet er længere og stærkere end armen. Dermed kan der skabes afstand til sin modstander og samtidig angribes, hvis situationen skulle opstå. Dog benytter Taekwondo sig af forsvarsteknikker, til både lang- mellem- og korte afstande.
Som elev starter man med at lære kampstand, slag, spark og blokeringer. Derefter sammensættes to eller flere handlinger og man opøver hurtighed, kraft, smidighed og effektivitet i disse handlinger. I træningen lægges der vægt på det mentale. At dyrke Taekwondo vil sige at oparbejde udholdenhed, selvtillid og viljestyrke til at klare de vanskeligheder der bliver stillet en.
En Taekwondoudøver vil altid arbejde med at flytte sine grænser; udholdenhed, smertetærskel, koncentration og alm. psyke.